MEDICIN - Medicinhåndtering generelt - NÆ
Medarbejderen skal altid sikre sig, at borgeren får sin medicin på den rette måde og på det rette tidspunkt.
Medarbejdere handler som den ordinerende læges medhjælp og har derved et selvstændigt ansvar for, at den gældende procedure er fulgt.
Medarbejdere, der administrerer borgeres medicin, er ansvarlige for at frasige sig opgaver, der rækker ud over eget kompetenceområde. Herunder forpligtiget til at tilkalde hjælp ved tvivl.
1.0 Vurdering af behov for medicindosering
I Næstved Kommune anvendes princippet om mindst indgribende indsatser. Det vil sige, at borgeren altid tilbydes den indsats, der kræver mindst hjælp fra kommunen.
Derfor tilbydes borgeren i nævnte rækkefølge:
- Medicin-rehabilitering
- Dosisdispensering
- TIM pillerobot
- Dosering i en sygeplejeklinik
- Dosering ved social og sundhedsassistent eller sygeplejerske
2.0 Medicinadministration
Medicinadministrationen er den fælles betegnelse for udlevering af medicin, observation af borgeren og evt. hjælp til indtag af medicinen. Se instruks: Medicinadministration - NÆ
3.0 Ordination af medicin
Lægen har ordinationsretten, som gives enten mundtligt eller skriftligt.
3.1 Skriftlig ordination
Alle ordinationer og ændringer i borgers medicin fremgår af FMK. Ordinationer i FMK skal overføres til aktuel medicinliste i Nexus. Er medicinlisten i Nexus ikke tilgængelig, benyttes FMK online. Hvis lægen vurderer, at borgeren skal have ikke-receptpligtig medicin, skal lægen ordinere dette i FMK.
Hvis borgeren ønsker/indtager håndkøbsmedicin, kosttilskud og naturmedicin, der ikke er ordineret, skal lægen orienteres. Præparater, der ikke er ordineret, må ikke doseres eller udleveres af medarbejderne.
Ved mistanke om fejl i ordinationen, skal der rettes henvendelse til ordinerende læge. Er der sket en fejl, skal det indberettes som en ”Utilsigtet hændelse”.
3.2 Mundtlig ordination
I akutte situationer kan lægen give mundtlig éngangsordinationer.
Sygeplejerske / social- og sundhedsassistent sikre at:
- Borgerens navn og CPR-nr. er identificeret
- Ordination og indikation for behandlingen gentages for lægen, som bekræfter om ordinationen er korrekt forstået.
- Ordination og indikation dokumenteres i Nexus i observationsnotat
3.3 FMK-opdatering dagligt
Oversigten med FMK-beskeder i Nexus gennemgås dagligt af en sygeplejerske/ social- og sundhedsassistent i teamet, som er planlagt til opgaven. De har ansvar for at iværksætte de ændringer i ordinationer, der straks skal effektueres. Øvrige ordinationer opdateres i forbindelse med næste planlagte dispensering.
Flowdiagram for daglig gennemgang af FMK
3.4 FMK opdatering ved delvis selvadministration
Alle præparater skal opdateres, også dem borgeren selv administrerer.
Hvis borger selv administrer al sin medicin, og sættes i en kortere tidsbegrænset behandling med fx øjendråber, hvor medarbejder varetager opgaven, er det kun den medicin, som vi varetager, der skal opdateres.
3.5 FMK opdatering ved udskrivelse fra sygehus
Er borgeren udskrevet fra sygehuset, opdateres FMK og sammenholdes med det doseret medicin inden udlevering af medicin.
3.6 Aktuel medicinliste i Nexus skal indeholde:
- Borgers navn og CPR-nr.
- Dato, måned, år for ordinationen/ seponering, pausering eller fx salve i en periode
- Navn på den ordinerende læge og evt. sygehus og afdeling
- Medicinens handelsnavn og det generiske navn (det aktive indholdsstof)
- Medicinform: Tabletter, mikstur, plaster, injektion, inhalation creme mv.
- Medicinstyrket: F.eks. hvor mange mg, der er i præparatet
- Tidspunkt på døgnet, hvor medicinen skal indtages f.eks. kl. 08.00 og kl. 12.00.
- Dosis f.eks. 1 tablet 3 gange daglig.
- Dosis for PN- medicin f.eks. 1 tablet højst 3 gange daglig, evt. tidsinterval mellem to doser. Se instruks: PN- medicin -NÆ
- Administration af borgerens medicin f.eks.:
- Om medicinen er doseret, dosisdispenseret samt evt. sidedoseret medicin
- Hvem administrerer borgerens medicin fx medarbejder, borgeren eller pårørende.
- Hvordan medicinen skal indtages fx før et måltid
- Indikation på behandlingen. F.eks. ”mod øjenbetændelse”, ”mod gigtsmerter”. Det er for upræcist f.eks. at skrive ”mod smerter”
- Lægeordineret CAVE-felt skal udfyldes med det allergifremkaldende aktive indholdsstof
Medicinens opbevaringssted, navn på udleveringsapotek samt næste medicingennemgang skal noteres i medicininformation under sundhedsfaglige skemaer.
4.0 Risikosituationslægemidler
Styrelsen for Patientsikkerhed har udvalgt syv lægemiddelgrupper, der kræver en særlig opmærksomhed. De 7 risikosituationslægemidler står for en stor del utilsigtede hændelser. Hvis borger får risikosituationslægemidler, skal der udarbejdes en handlingsanvisning i Nexus. Se instruks for hver af de 7 risikosituationslægemidler.
Hvis borger selv administrer risikosituationslægemidler, og sættes i en kortere tidsbegrænset behandling med fx øjendråber, hvor medarbejder varetager opgaven, skal der ikke oprettes en handlingsvisning.
Risikosituationslægemiddel - Medicin mod diabetes -NÆ
Risikosituationslægemiddel - Blodfortyndende/ AK- behandling -NÆ
Risikosituationslægemiddel - Digoxin - NÆ
Risikosituationslægemiddel - Gentamicin - NÆ
Risikosituationslægemiddel - Kalium - NÆ
Risikosituationslægemiddel - Methotrexat - NÆ
Risikosituationslægemiddel - Opioider - NÆ
5.0 Medicinbestilling og receptfornyelse
Hvis borgeren får medicinen leveret, skal vi sikre, at al medicin leveres samlet, dvs. både den medicin der venter på receptfornyelse og den medicin med åbne recepter. Dette gøres ved at ringe besked til apoteket.
- Der bestilles medicin, så borgeren har til minimum 14 dage eller det interval, der doseres til.
- FMK ordinationer genbestilles via FMK- forny/genbestil
- Bestilt medicin registreres automatisk i FMK
- Ordineret kosttilskud mv. skal bestilles via Medcom eller telefonisk til apoteket
5.1 Bestilling af andre dispenseringsformer og PN-medicin
For borgere der modetager dosisdispenseret medicin og andre dispenseringsformer fx inhalationer, pulver, mixtur og/eller PN- medicin afhænger bestillingen af ordination/medicinforbrug jf. handlingsanvisning.
6.0 Afhentning og levering af medicin
- Borgeren, skal som udgangspunkt selv sørge for afhentning af medicin, eller få den leveret i eget hjem. Pårørende, venner m.m. kan også hente medicinen
- Hvis andet ikke er muligt, kan medicinen leveres til hjemmeplejens medicinskab. Her opbevares det, indtil det bringes ud til borgeren
- Medicin til borgere på plejecentrene leveres i fælles aflåst medicinskab
7.0 Opbevaring af medicin
Der må ikke opbevares medicin til fælles brug med undtagelse af adrenalin, som nødberedskab.
- I hjemmeplejen skal medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende, evt. i en aflåst medicinboks eller i TIM- løsning (pillerobot)
- I plejeboliger anvendes aflåste medicinbokse eller medicinskabe. Kan borger selv administrere sin medicin, udleveres en nøgle
- Medicinen skal opbevares ved den rigtige temperatur, fx i køleskab
- Medicinen opbevares i original emballage. Glas, blisterpakker m.m. skal lægges tilbage i emballagen efter dispensering. Tom emballage og indlægssedler skal opbevares indtil medicinen i dosisæskerne er indtaget
- Medicin i uoriginal emballage kan forekomme, hvis fx en vagtlæge har udleveret medicin til borgeren. Borgers navn, CPR-nr., præparatnavn og styrke skal fremgå af den uoriginale emballage
- Borgerens medicin skal være adskilt fra andre borgeres medicin- det gælder også samlevers medicin
- Borgerens medicin skal opbevares i farvede poser. Se nedenstående beskrivelse:
Opbevares i grønne poser påført borgers navn og CPR- nummer også præparater på køl
Opbevares i gule poser påført borgers navn og CPR- nummer også præparater på køl
Opbevares i blå pose påført borgers navn og CPR- nummer også præparater på køl
Opbevares i rød pose påført borgers navn og CPR- nummer
8.0 Knusning og opslæmning af medicin
- Begræns knusning og opslæmning af medicin. Hvis dette ikke er muligt overvej anden administrationsform fx suppositorie, brusetablet, mikstur. Oplysninger om medicinen kan knuses eller opslæmmes findes på pro medicin.dk
- Det skal fremgå af aktuel medicinlisten hvis medicinen skal knuses/ opslæmmes. Se film om hvordan du deler, knuser og opslæmmer tabletter her
- Den knuste/ opslæmmet medicin administreres hurtigst muligt
9.0 Medicin med delekærv
I situationer, hvor en borger skal have en halv tablet, må den anden halvdel ikke lægges tilbage i originalemballagen. Se animationsfilm om delekærv .
10.0 Årlig medicingennemgang
Borgere, der modtager hjælp til medicinadministration, tilbydes én gang årligt en medicingennemgang ved egen læge. Se pjecen: ”Medicingennemgang i praksis”
- For borgere i hjemmeplejen: Medarbejdere tilbyder at understøtte borgeren i at tage kontakt til lægen mhp. medicingennemgang
- For borgere på plejecentre: Medarbejdere planlægger og iværksætter medicingennemgangen via egen læge fx i forbindelse med borgerens fødselsdag
11.0 Bortskaffelse af medicin
Al medicin tilhører borgeren. Det aftales med borgeren eller stedfortræder, hvorvidt medicin der ikke længere skal anvendes, bortskaffes via apoteket. Link til medicinaffald. Ønsker borgeren at beholde medicinen lægges den i rød pose.
Ved dødsfald tilhører medicinen boet. De pårørende anbefales at aflevere medicinen på apoteket ellers bortskaffes den af medarbejderen.
Brugte medicinske plastre og inhalationsmedicin bortskaffes som medicinsk affald. Insulinpennes kan genbruges og bortskaffes separat til apoteket i en returpen-pose (bestilles af apoteket).
12.0 Gæsteborgere/ feriegæster
12.1 Der kommer til Næstved Kommune
- Gæsteborgere skal tilknyttes Nexus. Hvis borgeren har ydelser til medicindispensering og/eller medicinadministration, skal de også tilknyttes FMK
- Efter endt ophold, skal tilknytningen til FMK fjernes
12.2 Der tager fra Næstved Kommune til anden kommune
Sikre at handlingsanvisning på risikosituationslægemidler er opdateret
13.0 Journalføring
13.1 Tilstand
Kognitive problemer oprettes, og skal indeholde beskrivelse af borgers funktionsniveau i forhold til behov for hjælp til medicinhåndtering.
13.2 Indsatsmål
Beskriv det mål, der relaterer sig til borgerens behov.
13.3 Handlingsanvisning
Handlingsanvisningen skal indeholde:
- Behandlingsansvarlig læge
- Tidspunkt for medicingennemgang , hvis borger ønsker det.
- Om borger har behov for hjælp i forbindelse med medicinadministration
- Bestillingsinterval af PN-medicin samt andre dispenseringsformer
- Andet relevant
13.4 Døgnrytmeplan
I døgnrytmeplanen skal det fremgå hvordan borgeren får hjælp til medicinhåndtering. Se øvrige medicininstrukser under afsnittet: Relaterede kvalitetsdokumenter og skemaer.
At medarbejdere har viden omkring håndtering af medicin inden for eget ansvars- og kompetenceområde, samt sikre en ensartet og høj patientsikkerhed i håndteringen af lægemidler.
Ledelsen er ansvarlig for at de medarbejdere, der varetager medicinhåndteringen, er instrueret og oplært heri.
Medarbejdere handler som den ordinerende læges medhjælp og har derved et selvstændigt ansvar for, at den gældende procedure er fulgt.
Medarbejdere, der håndterer borgeres medicin, er ansvarlig for at frasige sig opgaver, der rækker ud over eget ansvars- og kompetenceområde.
Medicinhåndtering: Al omgang med medicin
Medicinordination: En læges beslutning om, at behandle en borger med receptpligtigt eller håndkøbsmedicin
Administrationsmåde: Den måde som borgeren skal have medicinen på f.eks. som tabletter, inhalation, smerteplaster, indsprøjtning
Aktuel medicinliste: En elektronisk oversigt over borgerens medicinordinationer i Nexus
Medicinadministration: Medarbejders udlevering af medicin og hjælp til, at borgeren indtager medicinen samt observation af borgeren
Behandlingsindikation: Årsag til den ordinerede behandling
PN.- Pro Necessitate: Medicin som indtages ved behov
Dosisdispenseret medicin: Maskinelt pakket medicin, i dosisposer
CAVE: Et medicinsk fagudtryk for lægemidler som en borger ikke bør få
Sideordineret medicin: Medicin, der gives ved siden af den dispenserede medicin
Gæsteborgere/feriegæster: Borgere på ferie i Næstved kommune, som i deres hjemkommune har visiterede ydelser vi skal varetage under deres ophold
FMK: Forkortelse for fælles medicinkort