MEDICIN - Risikosituationslægemiddel - Blodfortyndende/AK behandling - NÆ
Proceduren Medicinhåndtering generelt – NÆ skal kendes og anvendes inden en hver omgang med medicinen.
Kun sygeplejersker må dispensere Warfarin (marevan). Se punkt 3.0
Antikoagulantia eller AK-behandling er blodfortyndende medicin, der nedsætter blodets evne til at størkne. For meget blodfortyndende medicin kan give blødninger, og for lidt kan resultere i blodpropper begge med fatale konsekvenser.
Denne lægemiddelgruppe kræver en særlig opmærksomhed for at forebygge medicinfejl se pro.medicin - antikoagulantia.
Blodfortyndende medicin er inddelt i flere grupper:
- Vitamin K antagonister (VKA)
- Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
- Lavmolekylære hepariner (LMH)
- Trombocythæmmere
Der findes flere behandlingstyper:
- tabletter
- injektioner
1.0 Typiske medicinfejl
- Dobbeltordination
- Før og efter operation behandles ikke med blodfortyndende medicin
- Kontrolblodprøver mangler ved behandling med Warfarin
- Der reflekteres eller handles ikke på værdier udenfor referenceområdet
- Ved Warfarin-pause sættes borger ikke i anden blodfortyndende behandling
- Forveksling af dosering i antal tabletter med dosering i mg ved Warfarin behandling
- Forveksling af styrker og enheder:
- fx tages 5 tabletter i stedet for 5 mg
- fx gives 5,000 IE i stedet for 15,000 IE
2.0 Det kan du gøre for at undgå medicinfejl
- Være opdateret på lægemidler. Klik på lægemidlet i aktuel medicinliste i Nexus. Klik på præparatet som linker til pro.medicin.dk
- Anvende lokale procedure
- Være opmærksom på behandlingsregime og ved ændringer fx ud fra INR kontrol eller operation.
- Være opmærksom på risikoborgere.
- Opmærksomhed på bivirkning og overdosering VKA-forgiftninger
3.0 Lokale procedure
Hos borgere i warfarin behandling doseres al medicin frem til næste måling jf. Instruks: Medicindispensering - NÆ. Det vil sige, hvis borgere får foretaget INR måling hver 3. dag, dispenseres til 3 dage. Sygeplejersken varetager hele medicindispenseringen.
Se afsnit relaterede kvalitetsdokumenter og skemaer.
4.0 Journalføring
Udlevering af medicin se instruks: Medicinadministration - NÆ.
4.1 Tilstande
Udfyldes med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder. Indikation samt borgers aktuelle problemer og risici omkring blodfortyndende behandling identificeres, vurderes og skal altid fremgå aktuelle. Der henvises til handlingsanvisning på Risikosituationslægemidler.
Der skal tages stilling til nedenstående tilstande med opmærksomhed på komplikationer i forbindelse med blodfortyndende behandling:
- Problemer med mobilitet og bevægelse - i forbindelse med skader og fald
- Problemer med hud og slimhinder - blå mærker, blødning fra slimhinder
- Problemer med cirkulation - årsagen til behandling skal fremgå
4.2 Indsatsmål
Målet er, at medarbejderne kender til håndtering af risikosituationslægemidlet.
4.3 Handlingsanvisninger
Der oprettes en handlingsanvisning på Risikosituationslægemidler, hvor det skal fremgå:
- Om opgaven er delegeret til en anden faggruppe (dispensering af warfarin kan ikke delegeres)
- Behandlingsansvarlig læge
- Kendskab til og orientere sig om virkning, bivirkninger og typiske alvorlige fejl ved præparatet. Klik på lægemidlet i aktuel medicinliste i Nexus. Klik på præparatet som linker til pro.medicin.dk
- Borgerens individuelle bivirkninger beskrives
- Kriterier for hvornår medarbejder skal reagere og hvem de skal kontakte
- Plan for blodprøver, interval, opfølgning samt kontrol hos behandlingsansvarlige læge
- Om borger har behov for hjælp i forbindelse med medicinadministration
- Hvis borger har tendens til udsving i INR niveau, skal årsagerne beskrives
4.4 Døgnrytmeplan
I døgnrytmeplanen skal det fremgå at: Borger er i behandling med Risikosituationslægemiddel- se handlingsanvisning
5.0 Særlig opmærksomhed omkring blodfortyndende medicin i nedenstående situationer
5.1 Ved fald
Ved fald skal der være skærpet opmærksomhed på en borger i blodfortyndende behandling, da der er risiko for ydre og indre blødninger. Ved fald eller anden skade skal sygeplejerske altid kontaktes med henblik på vurdering af skadernes omfang. Ved behov tages kontakt til en læge.
5.2 Ved alkoholindtag, mad, mv.
Øget forsigtighed ved alkoholindtag, opkast, diarre, infektioner, stort indtag af K-vitaminholdigt mad, kosttilskud og naturlægepræparater samt anden medicin. Dette kan påvirke blodets koagulationsevne.
5.3 Ved operation og evt. tandlæge besøg
Ved operationer og evt. tandlægebesøg skal den blodfortyndende behandling i nogle tilfælde pauseres. Det er den behandlingsansvarlige læge, der pauserer og genoptager ordinationen. Behandlingsplan skal fremgå af FMK.
At medarbejderne har den nødvendige viden omkring sikker håndtering af Risikosituationslægemidler - Blodfortyndende medicin / AK behandling inden for eget ansvars- og kompetenceområde.
Sygeplejerske / social og sundhedsassistent er ansvarlig for at oprette og følge op på relevante tilstande, indsatsmål og handleanvisninger.
Sundhedsfaglig medarbejder kan administrere medicinen indenfor eget ansvars- og kompetenceområde.
Marevan – må kun doseres af sygeplejersker. Sygeplejestuderende udfører ikke selvstændigt opgaven.
Blodfortyndende medicin: Kaldes også antikoagulantia eller AK behandling. Blodfortyndende medicin nedsætter blodets koagulationsevne og kan være nødvendig ved tilstande, som giver øget risiko for at udvikle blodpropper. For meget blodfortyndende medicin kan give blødninger, og for lidt kan resultere i blodpropper, der begge er alvorlige tilstande. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på dosis. Dosis kan blandt andet afhænge af nyrefunktion, alder, vægt og INR (International Normaliseret Ratio-koagulationsfaktor).
Der findes forskellige typer medicin til AK behandling fx:
Vitamin K antagonister (VKA): VKA er en behandling der har været anvendt i mange år, bl.a. i form af warfarin som tabletter. VKA hæmmer effekten af vitamin K, som er nødvendig, for at blodet kan størkne. VKA er specielt, fordi dosis afhænger af blodprøvemålinger. Man anvender skalaen INR (International Normaliseret Ratio), som fortæller, hvor længe det tager patientens blod at størkne i forhold til normalt. Behandlingen monitoreres derfor løbende med måling af INR og justering af dosis. Borgerne følges enten på AK-centret eller hos egen læge. Der findes faktorer fx infektion eller kost der kan påvirke INR.
Direkte orale antikoagulantia (DOAK):Tidligere kaldet NOAK (Non vitaminK AntiKoagulantia). DOAK findes som kapsler og tabletter. De udskilles gennem nyrerne, og derfor skal patienter i DOAK-behandling have kontrolleret nyrefunktionen løbende.
Lavmolekylære hepariner (LMH):LMH kan bruges fx, når VKA-behandling ikke er nok til stabilisere INR, ved pausering af AK-behandling ved fx operationer, eller ved tilstande, hvor subkutan administration foretrækkes. Hepariner gives som indsprøjtning og findes i hætteglas og forfyldte sprøjter i flere styrker. LMH udskilles gennem nyrerne, og derfor skal patienter i LMH-behandling have kontrolleret nyrefunktionen løbende.
Trombocythæmmere:Trombocythæmmere findes som tabletter og er fx acetylsalicylsyre og clopidogrel.
Risikopatienter
- Ældre borgere.
- Borgere med øget faldtendens.
- Borgere med kendt alkohol overforbrug.