MEDICIN - Antipsykotika til borgere med demens - NÆ

Fremgangsmåde

1.0 Antipsykotika til borgere med demens 
Antipsykotika nedsætter de kognitive evner hos borgere med demens fx evnen til at kommunikere. Derfor skal brugen af antipsykotika begrænses eller undgås til borgere med demens ved: 

  • udrede for somatisk sygdom forud for behandling med antipsykotisk medicin i samarbejde med lægen
  • fokus på at nonfarmakologiske metoder

 

2.0 Nonfarmakologiske metoder  
Når borgeren ændre adfærd, følges nedenstående procedure:

  • En somatisk afdækning fx TOBS-score
  • En mental afdækning:
    • Udfyld NPI skema til at få et overblik over hvori den ændrede adfærd består med efterfølgende borgerkonference. 
    • På borgerkonferencen vurderes, hvilke indsatser der skal iværksættes fx anvendelse af Blomsten, De 5 faktorer, Trivsels-/Risikoprofil 
    • Anmodning om support fra en demensspecialist

 

3.0 Samtykke til behandling
Medarbejderen indhenter samtykke til at kontakte lægen. 

Lægen indhenter samtykke til behandling med antipsykotisk medicin hos borgeren eller dennes stedfortrædende. 

 

4.0 Journalføring

4.1 Tilstande

Udfyldes med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder vedrørende borgerens aktuelle problemer og risici vedrørende demenssygdommen, symptomerne og behandlingen med antipsykotisk medicin. Beskriv, hvad betyder det for borgeren at have en demenssygdom, hvordan kommer det til udtryk fx er det korttidshukommelsen/sproget/ orienteringsevnen, der er ramt, samt risici omkring brugen af antipsykotisk medicin skal fremgå aktuelle fx Funktionsniveau. Der henvises til handlingsanvisningen.

4.2 Indsatsmål

Målet er, at medarbejderne følger op på behandlingsplanen, opfølgningsdatoer, samt håndteringen af den antipsykotiske behandling og de nonfarmakologiske indsatser.  

4.3 Handlingsanvisninger

Der oprettes en handlingsanvisning på antipsykotisk medicin og på de nonfarmakologiske indsatser, hvor det skal fremgå:

  • behandlingsansvarlig læge 
  • virkning og bivirkninger ved den antipsykotiske medicin. Klik på lægemidlet i aktuel medicinliste i Nexus. Klik på præparatet som linker til pro.medicin.dk
  • borgerens individuelle bivirkninger beskrives
  • kriterier for hvornår medarbejder bør reagere og kontakte sygeplejersken eller lægen
  • opfølgning på den iværksatte behandling med antipsykotisk medicin i henhold til behandlingsplanerne 
  • opfølgning på nonfarmakologiske indsatser
  • plan for behandling, opfølgning samt kontrol hos behandlingsansvarlige læge inklusiv seponeringsdato

4.4 Døgnrytmeplan 

I døgnrytmeplanen skal det fremgå at borger følger nonfarmakologisk indsats, samt evt. behandling med antipsykotisk medicin og - se handlingsanvisning.

At medarbejdere, der arbejder med borgere med demens og i behandling med psykofarmaka, har den rette viden om symptomer, tiltag og eventuelle bivirkninger. 

At skabe overblik over nonfarmakologiske metoder der kan anvendes i arbejdet med uforståelig adfærd hos borgere med demens. 

At minimere eller helt undgå brugen af antipsykotika til borgere med demens. 

Medarbejdere har dokumentationspligt i forbindelse med observationer. 

Psykofarmaka

BPSD Et menneske, der rammes af demens, vil få forskellige adfærdsmæssige og psykiske symptomer i takt med, at sygdommen skrider frem. Disse symptomer kaldes samlet for BPSD, som står for Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia.

 

NPI skema i Nexus til at få et overblik over hvori den ændrede adfærd består med efterfølgende borgerkonference. 

Blomsten, De 5 faktorer, Trivsels-/Risikoprofil

 

 

Blomsten 

 

Dokumenttype: Instruks
Gældende for: Center for Sundhed og Ældre
Faglig målgruppe: Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, Sygeplejersker, Ufaglærte vikarer, Sygeplejestuderende, Social og sundhedshjælper-elever, Social og sundhedsassistent-elever, Ergoterapeuter, Fysioterapeuter, Pædagoger
Udarbejdet af: Instruksgruppen i CSA
Godkendt af: Ældreledelsen i CSA
Faglig ansvarlig: Instruksgruppen i CSA
Godkendt: 2024-08-19 00:00:00
Gældende:
Revisionsansvarlig:
Revision: 2026-05-02 00:00:00
Version: 2
Lovgrundlag:
Standarder: 1.1.1.1
Søgeord: PSYKISK, PSYKISK PLEJE, PSYKOFAMAKA, ANTIPSYKOTISK, NONFARMAKOLOGISK