AKUT - Akut opstået sygdom og ulykke - NÆ

Fremgangsmåde

Akut sygdom og ulykke er ofte hurtigt indsættende med symptomer, som kan variere i sværhedsgrad. I nogle tilfælde kan det være livstruende og kræve handling med det samme. 

Alle medarbejdere har pligt til handle ved fund af livløs borger. Følg nedenstående flowchart 

Flowchart: Livløs borger 

Borgere, der kommer i en uventet livstruende situation, udover deres kendte sygdomsforløb fx en blommesten galt i halsen, skal hjælpes. Også selvom de har fravalgt genoplivning.

1.0 Symptomer på akut opstået sygdom og ulykke

1.1 Symptomer på akut opstået sygdom

  • Vejtrækningsbesvær
  • Opkastninger / Blodige opkastninger
  • Feber
  • Forvirret
  • Reagerer ikke på tiltale
  • Fejlsynkning /Dysfagi
  • Akut opstået smerter
  • Blødninger
  • Hos ældre borgere kan akut sygdom også vise sig som almen uro, forvirring og diffuse smerter

Sygeplejerske og social- og sundhedsassistent anvender instruks: TOBS-score og ABCDE-metoden til vurdering af den akut og/eller kritisk syge borger. 

1.2 Start af livreddende behandling uden samtykke 
Der kan iværksættes livreddende behandling uden samtykke i nedenstående situationer, selvom genoplivning er fravalgt:

  • Hvis borgeren ikke selv er i stand til at tage stilling til behandling på grund af midlertidig eller varig inhabilitet
  • Hvis borgeren befinder sig i en situation, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov
  • Hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for borgerens overlevelse
  • Hvor borgerens chance for at overleve på længere sigt forbedres
  • Hvor der opnås et væsentligt bedre resultat af behandlingen, når denne iværksættes hurtigt

De pårørende/værgen skal orienteres om hændelsen. Aftal hvem der varetager orienteringen.

1.3 Ulykke 
En ulykke er en utilsigtet hændelse, hvor borgeren er kommet til skade i større eller mindre grad.  Det kan fx være:

  • Fald
  • Luftvejsobstruktion
  • Traumesår
  • Slag

 

2.0 ISBAR- tjekliste til sikker mundtlig kommunikation

Anvend ISBAR til videregivelse af informationer til alamcentralen, praktiserende og vagtlægen om borgerens aktuelle situation.

Print ISBAR her: https://patientsikkerhed.dk/wp-content/uploads/2023/01/isbar-lommekort-a6-2020.pdf

 

3.0 Overlevering fra plejepersonale til det præhospitale personale 
Ved afhentning af akut syge borgere skal medarbejderen være til stede. Ved overdragelsen tages udgangspunkt i de tre første punkter i ISBAR-tjeklisten suppleret med nedenstående oplysninger:

  • Behandlingsniveau og/eller fravalg af genoplivning ved hjertestop. Bemærk, at præhospitalet, som udgangspunkt tager foto af skemaet “ved livets afslutning” hvis der er taget stilling til behandlingsniveau
  • Allergier
  • Evt. smitterisiko

 

4.0 Orientering til pårørende  
Medarbejderen tilgår stamdata for registrerede kontaktpersoner og orienterer de pårørende/værgen om situationen. Hvis borgeren er ved bevidsthed indhentes samtykke til orientering af de pårørende.  
 

5.0 journalføringspligt
Medarbejdere er forpligtiget til at dokumentere situationen i Nexus i et observationsnotat.

Der skal, i akutte situationer, føres journal om, hvilken:

  • sundhedsfaglig vurdering, der er foretaget
  • hvilken behandling der er iværksat og af hvem

Det er den autoriseret sundhedsperson, der er ansvarlig for:

  • at opdatere de aktuelle helbredstilstande
  • at oprette en indsats
  • et indsatsmål 
  • en handlingsanvisning i forhold til borgerens nuværende situation
  • triagering ud fra instruks: Hverdagsobservation og triage

At medarbejderne har viden om, og kan handle korrekt i akutte situationer. 

 

Alle medarbejdere har pligt til at handle på situationer, hvor det vurderes, at borger er i en akut eller livstruende situation. 

Sygeplejersken/Social- og sundhedsassistent analyserer situationens alvor ud fra ABCDE og prioriterer/iværksætter hurtig handling. 

Øvrige faggrupper: Identificerer en akut situation og er borgeren akut syg eller har været ude for en ulykke/fald, kontaktes en sygeplejerske eller 1-1-2.

Akut sygdom er sygdom, der er opstået pludseligt og som ofte har tydelige og hurtigt indsættende symptomer.

Akut sygdom er at sidestille med situationer hvor:

  • Borgeren befinder sig i en situation, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov.
  • Øjeblikkelig behandling er påkrævet for borgerens overlevelse.
  • Borgerens chance for at overleve på længere sigt forbedres.
  • Der opnås et væsentligt bedre resultat af behandlingen, når denne iværksættes hurtigt.
Dokumenttype: Instruks
Gældende for: Center for Sundhed og Ældre
Faglig målgruppe: Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere, Sygeplejersker, Ufaglærte vikarer, Sygeplejestuderende, Social og sundhedshjælper-elever, Social og sundhedsassistent-elever, Ergoterapeuter, Teamledere, Fysioterapeuter, Faglærte vikarer
Udarbejdet af: Instruksgruppen i CSA
Godkendt af: Katrine Højager Hansen
Faglig ansvarlig: Instruksgruppen i CSA
Godkendt: 2024-07-05 00:00:00
Gældende:
Revisionsansvarlig:
Revision: 2026-05-14 00:00:00
Version: 3
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: SYGDOM, AKUT, 112, ABCDEFGH, ISBAR, HJÆLP, AKUT SYGEPLEJE, ULYKKE, KRITISK, LIVLØS, FLOWCHART, LIVREDDENDE