Warning: SQLite3::exec(): database is locked in /var/www/sites/naestved.kips.dk/private/indexFunctions.php on line 11
Forflytning - Sara Stedy/ Careline Mover - NÆ
Alle medarbejdere skal inden en forflytning påbegyndes sikre sig at:
- Der er udarbejdet handlingsanvisning på forflytningen og følge denne
- Være instrueret i at forflytte ved brug Sara Stedy/Careline mover
Som udgangspunkt forflyttes borgeren af én medarbejder.
1.0 Sara Stedy/Careline mover anvendes på følgende måde:
- Hjælpemidlet placeres foran borgeren og låses
- Borgeren placere sine fødder på fodpladen
- Borgeren tager fat i håndtaget og rejser sig op
- Plader slås ned bagved borgeren og borgeren sætter sig på disse
- Hjælpemidlet låses op og der køres til stol/seng. Der må kun køres over korte afstande
- Hjælpemidlet låses. Borger rejser sig op.
- Pladerne drejes op og borgeren sætter sig ned i stol/seng
Tryk her for at se billedvejledning for brug af Sara Stedy
Anvendelse af Sara Stedy/Careline mover er en beslutning, der ligger hos medarbejderne - ikke hos borgeren
Er der tvivl, om dette er det rette hjælpemiddel, kan forflytningsvejleder eller terapeut bistå med vejledning/vurdering
2.0 Sikkerhed og risikovurdering ved brug af Sara Stedy/Careline mover:
- Borgeren skal kunne stå på sine ben
- Borgeren skal kunne bruge sine arme
- Borgeren skal kunne rejse sig op, så pladerne på hjælpemidlet kan slå ned, uden at medarbejderen skal trække/løfte borgeren for dette.
- Borgeren skal kunne modtage instruks, om hvorledes hjælpemidlet fungerer og kunne samarbejde
- Det skal løbende vurderes om Sara Stedy/Careline mover er det rette hjælpemiddel til forflytningen af den specifikke borger
- Er der tvivl, om borgeren kan stå, skal der anvendes lift.
3.0 Hygiejne:
Husk at rengøre hjul, ved nav, hvor der eventuelt kan sidde rester (hår, tråde mm.) Dette kan have betydning for hvor let/tungt det er at køre med hjælpemidlet.
Sara Stedy/Careline mover er et personligt hjælpemiddel og må ikke deles mellem borgere.
Hvis der i ganske særlige tilfælde anvendes samme hos flere borgere, skal det rengøres og desinficeres mellem hver borger.
4.0 Journalføringspligt
Det dokumenteres i Nexus
Af handlingsanvisningen skal fremgå hvad borgeren selv kan bidrage med i arbejdsgangen. Der skal være fokus på den aktive forflytning frem for den passive.
Ovenstående skal være beskrevet i handlingsanvisningen.
At medarbejdere kan vurdere og anvende Sara Stedy/Careline mover sikkert og forsvarligt ved forflytninger af borger.
Den enkelte medarbejder er ansvarlig for, at brug af hjælpemidler, udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Samt kontinuerligt, at vurdere om Sara Stedy/Careline mover er det rette hjælpemiddel til borgeren. Ved tvivl dokumenteres i Nexus og teamleder sikre at forflytningsvejleder revurdere brugen af hjælpemidlet til den konkret borger.
Forflytningsvejleder er ansvarlig for, at vejlede og instruerer i brug af Sara Stedy/Careline mover samt vurdering af om borgeren er egnet til brug af hjælpemidlet.
Forflytningsvejledere er ansvarlig for, at sikre der er en opdateret handlingsanvisning samt indsatsmål på forflytningen. Opdatering af døgnrytmeplan og tilstand i forhold hertil.
Sara Stedy /Careline mover:
En forflytningsplatform, som anvendes til borgere der kan rejse/sætte sig men ikke kan gå.
Forflytningsvejleder:
En medarbejder med særlig uddannelse og kompetence til at vejlede kollegaer i forflytninger.
Her kan ud læse instruks for brug af Sara Stedy/Careline mover for ældreområdet i Næstved Kommune