Warning: SQLite3::exec(): database is locked in /var/www/sites/naestved.kips.dk/private/indexFunctions.php on line 11

AKUT - Adrenalin injektion – behandling af allergisk shock (anafylaksi) - NÆ

Fremgangsmåde

1.0 Adrenalin beredskab 

Adrenalinkit skal medbringes ved hvert besøg, hvor borger får behandling med injektion. Gælder ikke insulin injektioner. 

Adrenalinkit indeholder:

  • 1 ampul Adrenalin injektionsvæske 1 mg/ml
  • Optrækskanyle
  • Injektionskanyle (grøn)
  • Flowchart anafylaksi 

 

1.1.Opbevaring af adrenalin

Se holdbarhed og opbevaring på indlægsseddel 

Opbevares beskyttet mod lys ved højst 25ºC. 

 
 
2.0 Symptomer på allergisk reaktion

Optræder oftest få minutter efter indgift af injektion og frembryder med milde til svære symptomer.  Kan udvikles i op til ca. en time efter eksponering Moderat til svære symptomer kræver akut behandling. Se følgende afsnit. 

 

2.1 Milde symptomer

Hudreaktioner: rødme, udslæt, universel hudkløe 

Respirations reaktioner: Kløe i svælg, tæthed i svælget, løbe næse 

Hjerte-kar reaktioner: Takykardi  

Mave-tarm reaktioner: Hævelse af læber, kvalme/opkast, milde smerter 

Neurologiske reaktioner: Angst 

 

2.2 Behandling ved milde symptomer

Sikre frie luftveje 

Borgeren lejres fladt med hævede ben 

Kontakt læge umiddelbart/eller vurdér om der skal ringes 112 

gør adrenalininjektion klar jævnfør dosis 

Følg lægens/alarmcentralens anvisning  

Bliv hos borgeren 

 

2.3 Moderat til svære symptomer 

Respirations reaktioner: Åndedrætsbesvær, irritativ hoste, hæshed, synkebesvær, Stridor, Cyanose, respirationsstop.  

Hjerte-kar reaktioner: Blodtryksfald, bradykardi, hjertestop 

 

2.4 Behandling ved moderat til svære symptomer 

Følg Flow chart 

 
Klik her for print af Flow chart 

 

3.0 Journalføringspligt

Observationer, symptomer, målinger, planer og allerede iværksatte handlinger herunder Adrenalin indgift,  dokumenteres i observationsnotat i Nexus, der relateres til relevant tilstand. 

Dokumentation af eventuel kontakt til pårørende med borgers samtykke 

Lægeordineret CAVE registreres i skemaet “Lægeoplyst CAVE” i Nexus 

 

 

At social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker har viden om, hvordan de skal observere og reagere korrekt ved anafylaksi, som er opstået i tilslutning til indgift af et lægemiddel, samt er i stand til at give korrekt behandling med adrenalin injektionsvæske. 

Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der giver injektioner er forpligtiget til at kende og følge instruksen. 

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker der giver injektion, er ansvarlige for at have et kit indeholdende én adrenalin ampul 1mg/ml., optrækskanyle, intramuskulær kanyle og 1 ml. sprøjte indenfor rækkevidde. Dato påføres, når ampullen tages fra køleskabet.  

Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er ansvarlige for at holde opsyn med adrenalinens holdbarhed og udskifte efter udløbsdato.   

Sygeplejedepotsansvarlige sygeplejerske rekvirerer 1 ml. adrenalinampuller a 1mg/ml. Det anbefales at rekvirere adrenalin med holdbarhed i stuetemperatur frem til udløbsdato. Alternativt kan der indkøbes adrenalin, der skal opbevares på køl. 

Allergisk reaktion er en tilstand, som skyldes overfølsomhed over for stoffer, der egentlig er ufarlige for kroppen. 

Allergisk shock (Anafylaksi) er den sværeste form for en allergisk reaktion. Anafylaksi er en akut, livstruende tilstand som ubehandlet kan progrediere til shock og død. Tilstanden opstår hvis man udsættes for noget, som man er allergisk overfor. Det er en akut, livstruende tilstand, der skal erkendes hurtigt og straks behandles med adrenalin i.m. 

Eksponering er når kroppen udsættes for et stof f.eks. medicin, fødevare eller insektstik.

Takykardi betyder hurtig hjerterytme (puls)

Bradykardi betyder langsom hjerterytme (puls)

Dokumenttype: Instruks
Gældende for: Center for Sundhed og Ældre
Faglig målgruppe: Social- og sundhedsassistenter, Sygeplejersker
Udarbejdet af: Instruksgruppen i CSA
Godkendt af: Ledelsen i CSA
Faglig ansvarlig: Instruksgruppen i CSA
Godkendt: 2024-06-27 00:00:00
Gældende:
Revisionsansvarlig:
Revision: 2026-03-18 00:00:00
Version: 6
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: ALLERGI, ALLERGISK SHOCK, ALLERGISK CHOK, SHOCK, CHOK, ALLERGISK REAKTION, ADRENALIN, INJEKTION, ANAFYLAKSI, ANAFYLAKTISK SHOCK, ANAFYLAKTISK CHOK, INJEKTIONER, INTRAMUSKULÆRT, I.M, ADMINISTRATION AF MEDICIN, MEDICIN, APOTEK, KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN