Hygiejniske forholdsregler hos borgere med særlig resistent ESBL på plejecenter, institution eller bosted

1.0 Symptomer

Infektioner med CPO-bakterien kan medføre alvorlig sygdom især hos syge og svækkede. personer. De giver hyppigst urinvejsinfektioner men kan i sjældne tilfælde giver blodforgiftning. Kan i sjældne tilfælde også findes i luftveje og give anledning til en nedre luftvejsinfektion (pneumoni) Infektionen kan være vanskelige at behandle grundet resistens overfor antibiotika. 

Bakterien opdages ofte ved en urindyrkning, eller rectal podning i forbindelse med indlæggelse.

Bakterien har enzymer der nedbryder antibiotika og dermed gør bakterien resistent over for de antibiotika man normalt bruger til at behandle infektioner med f.eks. alle pencilliner, cefalosporiner og carpapenemaser.

Man kan være rask bærer af CPO uden at have en infektion og symptomer og derved smitte videre uden at vide det. Bakterien kan være i urinvejene, i blærekateter eller i tarmen, samt andre steder i hjemmet, hvis borger ikke udfører håndhygiejne efter toiletbesøg.

Borgeren skal have egen bolig med bad/toilet. Personlig pleje, evt. behandlingsopgaver og toiletbesøg skal så vidt der er muligt kun foregå i borgers bolig. Evt. samlevende deler bolig som vanlig. 

I primær sektor må borger med smitsom sygdom ikke isoleres, som under indlæggelse på hospital.

2.0 Smittemåde

• Direkte kontakt: Via f.eks. urin, afføring, sårsekreter, vasketøj, håndtryk, berøring med borgeren
• Indirekte kontakt: Via kontaktpunkter, f.eks. dørhåndtag, gelænder, kontakter, møbler, fjernbetjening, toilet, termometer m.m.
• Dråbesmitte: Kan også forekomme hvis ESBL er påvist i sekret fra luftvejene og borgeren har tegn på en aktiv nedre luftvejsinfektion, f.eks. pneumoni og hoste. Det er dog sjældent

3.0 Håndhygiejne

Ved synligt rene og tørre hænder er håndesinfektion førstevalg, da håndsprit er virksomt for ESBL-bakterien.

3.1 Håndhygiejne udføres

• Umiddelbart før rene procedure eller arbejdsopgaver
• Umiddelbart efter urene procedurer eller arbejdsopgaver
• Efter brug af handsker

For yderligere information om håndhygiejne se “Håndhygiejne for sundhedspersonale” link

 https://kvas.naestved.dk/index.php?chosenDocumentID=1210

3.2 Borgerens håndhygiejne

Borgeren vejledes og hjælpes med håndvask/håndesinfektion i forbindelse med: 

• Efter toiletbesøg
• Håndtering af mad og drikke
• Efter hos, nys, brug af lommetørklæde
• Før og efter berøring af sår eller forbindinger
• Før og efter håndtering af blærekateter, urinkolbe eller ble

4.0 Værnemidler 

Følgende værnemidler (supplerende forholdsregler) anvendes ved alle plejeopgaver, håndtering af vasketøj, toiletbesøg, sår skift, rengøring og desinfektion indtil borger ikke længere er bærer af ESBL

• Langærmet overtrækskittel
• Handsker
• Kirurgisk mundbind Type II  og visir /beskyttelsesbriller, ved risiko for stænk og sprøjt, f.eks. skylning af sår, tand- og mundpleje, opkastninger
• Værnemidler tages på, uden for borgers bolig, på fællesarealer
• Værnemidler tages af, i borgers bolig og kasseres straks
• Der udføres håndvask og håndesinfektion, efterfølgende
• Værnemidler er ikke påkrævet, hvis der kun skal gives en besked, hvor man ikke kommer i berøring med borger eller borgers omgivelser. Husk håndhygiejne når borgers bolig forlades
• I tilfælde, hvor ESBL er påvist i ekspektorat, og der samtidig er symptomer på nedre luftvejsinfektion (pneumoni og hoste), anvendes kirurgisk maske samt visir/brille, inden for ca. 1 m afstand af beboeren, ved alle opgaver i bolig

For yderligere information om på- og aftagning af værnemidler se "Værnemidler på og af i forbindelse med smitsom sygdom eller resistent mikoorganisme,  tekst og billeder" link https://kvas.naestved.dk/index.php?chosenDocumentID=1212 

4.1 Værnemidler opbevares, håndteres og transporteres rent:

• Der udføres håndhygiejne før brug af værnemidler
• Opbevares i depot indtil brug
• Placeres uden for borgers bolig i kommode/på bord
• Rene, ubrugte åbne, værnemidler kasseres efter smitteophør 

5.0 Rengøring

Husk at informere private leverandører, hvis det er dem, der står for rengøring af boligen

5.1 Der anvendes:

• Engangshandsker og væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer
• Almindelige rengøringsklude/mikrofiberklude (Vima) og rengøringsmiddel eller engangsklude for præparerede med vand og sæbe, grøn, (WetWipe)
• Rengøringsudstyr skal tilhøre den enkelte borger eller rengøres og desinficeres efter hvert brug med for præparerede engangsklude ethanol (WetWipe) 70-85%
• Rengøringsklude skal vaskes separat ved 80-90 grader

5.2 Daglig rengøring i bolig på plejecenter/institution/bosted: 

• Rengøringen udføres fra rene mod urene rum dvs. køkken først, bad og toilet sidst
• Følgende kontaktpunkter rengøres, f.eks. håndtag, sengehest, vandhane, lys- og dør kontakter, kontakter på udstyr, køleskabslåge, alarm-/klokkesnor, fjernbetjening, kørestol/gangstativ
• Øvrige vandrette flader i bolig rengøres, f.eks. seng, sengeborde, stole, borde, udstyr
• Tæpper og møbler af stof støvsuges, ved behov
• Gulv vaskes, efter behov og ved spild
• Toilet og toiletområde, toiletsæde, toiletskylleknap, armlæn, bad, vandhaner, rengøres samt ved synlig forurening
• Spild af urin, afføring og andre sekreter, på gulv eller inventar, op tørres straks med toiletpapir eller lignende, og området rengøres og desinficeres efterfølgende
• På fællesarealer aftørres med vand og sæbeklud, gelænder, håndtag, lyskontakter, dørkontakter m.m.

6.0 Støvsugning

6.1 Fælles støvsuger:

• Skal være udstyret med et HEPA-filter
• Bør være designet til at føre luftstrømmen gennem HEPA-filteret
• Posen skiftes efter brug
• HEPA-filter skiftes efter producentens anvisninger
• Efter brug rengøres  og overfladedesinficeres støvsugeren

6.2 Egen støvsuger:

• Anbefales at være udstyret med et HEPA-filter
• Posen og HEPA-filter skiftes efter producentens anvisninger

7.0 Desinfektion

Der rengøres altid inden desinfektion, dels for at nedbringe mængden af organisk materiale, dels for at undgå, at organisk materiale som urin, afføring og blod, inaktiverer desinfektionsmidlet. 

7.1 Der anvendes

• Engangshandsker og væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer
• For præparerede engangsklude ethanol (WetWipe) 70-85%
• Overfladen efterlades våd i 1 minut, og må ikke benyttes før den er helt tør (Kontakttiden)
• Kludene kasseres efter brug som rest affald i lukket pose
• For præparerede klude er kun til overflade desinfektion og må ikke benyttes på huden

7.2 Daglig desinfektion i bolig på plejecenter/institution/bosted:

• Udføres fra rene mod urene rum dvs. køkken først, bad og toilet sidst
• Følgende kontaktpunkter desinficeres, f.eks. håndtag, sengehest, vandhane, lys- og dør kontakter, kontakter på udstyr, køleskabslåge, alarm-/klokkesnor, fjernbetjening, kørestol/gangstativ
• Øvrige vandrette flader i bolig desinficeres, f.eks. seng, sengeborde, stole, borde, udstyr
• Toilet og toiletområde, bad, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, armlæn, desinficeres
• Spild af urin, afføring og andre sekreter på gulv eller inventar, op tørres straks med toiletpapir eller lignende, og området rengøres og desinficeres efterfølgende    

Ved ophævelse af Supplerende Infektionshygiejniske Forholdsregler se punkt 15.0

8.0 Tøjvask og linned

• Ved håndtering anvendes væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer og handsker
• Borgers tøj skal vaskes separat fra de øvrige beboers tøj
• Undertøj, håndklæder, sengetøj og andet forurenet tøj, med afføring, urin, blod m.m., skal vaskes ved minimum 80-90 grader C
• Anden beklædning vaskes ifølge anvisningen
• Borgers undertøj og håndklæder skiftes daglig
• Sengelinned skiftes med faste intervaller og ved synlig forurening
• Ved fælles vaskemaskine, skal maskinen gennemgå en kogevask 80-90 grader C, uden sæbe og uden tøj, inden maskinen anvendes til andre beboeres tøj

9.0 Service

• Må anvende almindeligt bestik og service
• Brugt service håndteres med handsker og betragtes som urent
• Brugt service kommes direkte i opvaskemaskinen, må gerne blandes med andet service, og vaskes op med det samme

10.0 Ophold uden for bolig, på fællesarealer, træning i center, undersøgelse eller behandling

• Borgeren skal være iført rent tøj, rene inkontinent hjælpemidler, og eventuelle sår skal være dækket af ren og tør forbinding
• Borgeren skal have udført håndvask og håndesinfektion
• Borger med nedre luftvejsinfektion (pneumoni og hoste) og påvist ESBL i ekspektorat, anvender kirurgisk maske under transport
• Eventuel kørestol/rollator skal være rengjort på kontaktflader  og efterfølgende desinficeret
• Ved individuel træning anvender terapeuten værnemidler (engangshandsker og væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer) eller skifter arbejdsdragt efter træning med borger
• Ved fællestræning er værnemidler ikke nødvendige, men håndvask og håndesinfektion udføres efter kontakt med borgeren
• Toiletbesøg foregår, så vidt det er muligt, kun i borgerens egen bolig
• Ved hjælp til toiletbesøg, under træning, skal terapeuten anvende værnemidler (engangshandsker og væskeafvisende engnagsovertrækskittel med lange ærmer)
• Efter træning eller toiletbesøg, på center, rengøres  udstyr/ toilet, alt efter hvad der er brugt, og desinficeres efterfølgende med engangsklude ethanol (WetWipe) 70-85%
• Der anvendes værnemidler, ved rengørings- og desinfektionsopgaver (væskeafvisende engangsovertrækskittel med langeærmer og nitril handsker)
• Borgeren bør ikke benytte buffet og anden selvbetjent madservering

11.0 Afhentning af hjælpemidler og udstyr

11.1 Hjælpemidler

• Der anvendes væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer og nitril handsker, ved rengøring
• Plejeseng, bækkenstol rollator kørestol rengøres, inden afhentning hos borgeren
• Hjælpemidler rengøres manuelt eller maskinelt efterfølgende på Hjælpemiddeldepotet efterfulgt af evt. desinfektion afhængig af rengøringsmetode

11.2 Udstyr

• Der anvendes væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer og nitril handsker, ved rengøring og desinfektion
• Sårkasser, insulinkasser m.m. tømmes og indhold kasseres. Rengøres og desinficeres efterfølgende med engangsklude ethanol (WetWipe) 70-85%, eller kasseres
• Ipad, PC, diverse apparater f.eks. BT-, Hbg-, blodsukker-, CRP-, INR-apparater, vægt, rengøres  og desinficeres efterfølgende med engangsklude ethanol (WetWipe) 70-85%

12.0 Affald

• Brugte værnemidler og desinfektionsklude bortskaffes som restaffald
• Værnemidler aftages i bolig, lægges i plastpose, lukkes og kasseres som restaffald
• Inkontinensmidler emballeres i plastpose, lukkes og kasseres som restaffald

13.0 Pårørende/Besøgende 

• Informeres om og instrueres i at udføre håndhygiejne
• Må gerne besøge deres pårørende
• Ved deltagelse i personlig pleje anvendes handsker og væskeafvisende engnagsovertrækskittel med lange ærmer
• Der anvendes kirurgisk maske ved deltagelse i plejen, hvis borger er påvist med ESBL i ekspektorat og har en nedre luftvejsinfektion (pneumoni og hoste)
• Skal udføre håndhygiejne inden bolig forlades

14.0 Information og journalføring

• Team leder informerer hygiejnesygeplejersken om borger med ESBL
• Medarbejdere som opdager/informeres om borgere smittet med ESBL, udfylder smittefeltet i NEXUS og der oprettes en handlingsanvisning
• Ved kontakt til sygehus eller læge, skal der oplyses om borgeren er smitte med ESBL, eller har været det inden for de sidste 6 måneder
• Alarmcentralen skal oplyses om smitte med ESBL i forbindelse med kørsel
• Flextrafik, frisør, fodterapeut m.m. skal ikke informeres om smitte med ESBL
• Hvis borger har diarré, og er urin/fæces inkontinent, skal borger transporteres alene
• Borger med nedre luftvejsinfektion (pneumoni og hoste) og påvist ESBL i ekspektorat anvender kirurgisk maske under transport

15.0 Ophævelse af Supplerende Infektionshygiejniske Forholdsregler 

Efter 2 måneder fra sidste positive prøve fra urinvejene, sår eller sekret (ekspektorat) fra luftveje, anbefales kontrol af urin, podning fra sårsekret, samt en rectal podning (med synlig fæces på podepind) fra rectum. Hvis ESBL har været påvist i ekspektorat, anbefales ligeledes kontrol af dette. Egen læge kontaktes angående dyrkning af urin, podning og kontrol af ekspektorat. 

Hvis alle prøver er negative, kan anvendelse af Supplerende Infektionshygiejniske Forholdsregler ophæves og der anvendes herefter generelle infektionshygiejniske forholdsregler.   

Hygiejnesygeplejersken kontaktes når de Supplerende Infektionshygiejniske Forholdsregler skal ophøre. 

Ved ophør af Supplerende Infektionshygiejniske Forholdsregler gøres følgende i borgers bolig

15.1 Slutrengøring:

Der anvendes:

• Engangs nitril handsker og væskeafvisende engangsovertrækskittel med lange ærmer
• Grundig rengøring af bolig, hjælpemidler, bad, toilet, vandhaner, bækkenstol, seng, madras husk kontaktpunkter, f.eks. håndtag, sengehest, vandhane, lys- og dør kontakter, kontakter på udstyr, køleskabslåge, alarm-/klokkesnor, fjernbetjening, kørestol/gangstativ
• Efterfølgende desinficeres toilet, toilet område og bad, madras, samt kontaktpunkter med engangsklud ethanol (WetWipe) 70-85%
• Ved synlig forurening af puder, dyne, gardiner m.m. vaskes disse
• Tæpper og møbler støvsuges
• Gulvet vaskes
• Sengetøj og håndklæder skiftes
• Åbne engangsmaterialer, f.eks. vaskeklude, handskekasser, værnemidler m.m. kasseres
• Ugeblade, aviser osv. bør kasseres da de fortsat kan udgøre en smittekilde
• Rengøringsudstyr og støvsuger rengøres  og desinficeres efterfølgende
• Herefter anvendes generelle infektionshygiejniske forholdsregler

16.0 Baggrundsviden

ESBL er gram negative tarmbakterier, der producerer et enzym ESBL (Extended Spectrum Beta-Lactamase) som udvikler resistens/modstandsdygtighed ved at nedbryde pencilliner og såkaldte cefalosporiner i antibiotika. Særlig resistente ESBL-bakterier er bakterier som yderligere er resistente overfor både gentamicin og ciprofloxacin. ESBL findes i forskellig bakterier fortrinsvis i Escherichia coli (E.coli) og Klebsiellae pneumoni, som bl.a. findes i tarmen. ESBL-bakterien giver ingen symptomer i tarmene men er hyppig årsag til urinvejsinfektioner og i sjældne tilfælde årsag til blodforgiftning, infektioner i sår og i luftvejene

Infektionen kan være vanskelige at behandle grundet resistens overfor antibiotika. Derfor er det vigtigt, at der sendes urin/sårsekret til dyrkning og resistensbestemmelse ved mistanke om infektion. Bakterien opdages ofte ved en urindyrkning, eller rectal podning i forbindelse med indlæggelse.

Man kan være rask bærer af ESBL uden at have en infektion og symptomer og derved smitte videre uden at vide det. Bakterien vil være i urinvejene, i blærekateter eller i tarmen. Der er ingen behandlingsmuligheder hvis man er rask bærer af ESBL. Borgere uden symptomer kræver ikke antibiotisk behandling.

Tarmfloraen ændrer sig over tid og det kan tage mange måneder før borger ikke længere er bærer af ESBL.