RAMMER OG AFTALER - Borger træffes ikke ved planlagt besøg - NÆ

Fremgangsmåde

Alle medarbejdere har pligt til at reagere ved planlagt besøg, hvis 

  1. borger ikke er hjemme
  2. ingen adgang til hjemmet
  3. borger ikke møder op til klinikbesøg

Tjek altid om borger: 

  • har aflyst besøget (ses i Nexus)
  • er indlagt
  • er set af en naboer/ eller de ved hvor borgeren opholder sig
  • har særlige aftaler om adgangsforhold til hjemmet

1.0 Borger ikke hjemme 
Hvis hjemmeplejen har adgang via nøgle, og borger ikke træffes hjemme forlades hjemmet straks. 

Tjek Handlingsanvisning i Nexus om der er særlige aftaler for borgers færden. Hvis der ikke findes særlige aftaler kontaktes teamleder/vagthavende leder mhp plan.  

2.0 Ingen adgang til hjemmet 
Hvis døren/dørene er låst og borger ikke åbner og hjemmeplejen ikke har adgang via nøgle, skal medarbejderen gå rundt om boligen og afdække om borger:  

  • kan ses gennem vinduerne
  • ikke kan ses gennem vinduerne, men der er bekymring for, at borger alligevel befinder sig i hjemmet

Teamleder/vagthavende leder kontaktes og orienteres om observationerne.  Der træffes beslutning om der er behov for at skaffe sig adgang til hjemmet via låsesmed. Betaling for låsesmed

  • Hvis borgeren ligger hjælpeløs i boligen, dækkes udgiften til låsesmed af distriktet
  • Hvis borgeren har forladt boligen, og glemt at give distriktet besked, sendes udgiften til låsesmeden til borgeren

2.1 Kontakt til låsesmed

  • I dagtiden: Sydsjællands låseservice tlf. 55 72 48 62 (ved telefonsvarer, følg anvisningen)
  • Aften og nat: Sjællands låseservice tlf. 50 700 702

2.2 Gennemsøg hjemmet

  • Hvis borger ikke er hjemme, forlades boligen hurtigst muligt
  • Hvis borger er hjemme handles efter borgerens aktuelle helbredstilstand

3.0 Borger møder ikke op til klinikbesøg
Tjek Nexus for eventuel aflysning eller om besøget er flyttet til borgerens hjem. Hvis intet er dokumenteret i Nexus følg nedenstående:

3.1 Kontakt borger pr. telefon

  • Undersøg årsagen for udeblivelsen i Nexus
  • Nyt besøg planlægges i samarbejde med borger

3.2 Ingen kontakt via telefon

  • Kontakt de pårørende. Hvis de heller ikke træffes, tages telefonisk kontakt til tilhørende teamet, der aflægger et besøg i hjemmet hurtigst muligt
  • Hvis borger træffes hjemme, revurderes det om borger skal forsætte i klinikken
  • Besøg planlægges afhængigt af behovet

4.0 Dokumentation
Dokumentationspraksis for sygeplejeklinik følger instruks Introduktion til sygeplejeklinik 

Al anden dokumentation noteres i et observationsnotat i Nexus.

At medarbejderne ved hvordan de skal handle i en situation hvor borgeren ikke hjemme eller åbner døren. 

 

 

Det er ledelsens ansvar at træffe beslutning om læsesmed skal kontaktes. 

Dokumenttype: Instruks
Gældende for: Center for Sundhed og Ældre
Faglig målgruppe: Alle
Udarbejdet af: Instruksgruppen i CSA
Godkendt af: Helle Janni Sztuk
Faglig ansvarlig: Instruksgruppen i CSA
Godkendt: 2025-10-24 00:00:00
Gældende:
Revisionsansvarlig:
Revision: 2026-05-06 00:00:00
Version: 6
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: BORGER VÆK, LÅST DØR, FORLADER SIT HJEM, AFLÅST DØR, IKKE HJEMME, RAMMER OG AFTALER, RAMMER, KAN IKKE KOMME IND TIL BORGER, BORGERS DØR ER LÅST, BORGER TRÆFFES IKKE HJEMME, TRÆFFES IKKE