Ernæringsindsats i forbindelse med træning - NÆ

Fremgangsmåde


Til § 140 borgere med onkologi, geriatri, lunge, hjertesvigt, neurologi og multisyge 

1.0 Screeningsværktøj til brug af terapeuter:

Ved tvivl om borgers ernæringsmæssige tilstand, kan følgende tre spørgsmål stilles:

  • Har du haft utilsigtet vægttab indenfor de sidste 3 måneder?
  • Har du haft nedsat kostindtag indenfor de sidste 3 uger?
  • Undersøg om borgers BMI er under 20,5?

Svarer borger ja til blot ét af de 3 spørgsmål kan borger være i ernæringsmæssig risiko. 

1.1 Arbejdsgang hvis borger muligvis er i ernæringsmæssig risiko

  • Der udleveres folder om vigtigheden af sufficient ernæring ved træning.
  • Der informeres om, at vægttab ikke bør foregå, mens man træner, da borger derved ikke vil opnå fuld effekt af genoptræningen.
  • Borgerens vægt registreres i vægtskema. Løbende under træningsforløbet følger terapeut op på, om borgeren holder vægten.

1.2 Hvornår henviser man til diætist ud fra vægtskema?

  • Hvis der opstår utilsigtet vægttab mere end 1 kg pr. uge, så henvises til diætist.
  • Hvis de generelle kriterier for direkte henvisning til diætist pludselig gør sig gældende. Se nedenstående.

1.3 Hvornår henviser terapeut direkte til klinisk diætist 

  • Ved tvivl om hvorvidt borgeren bør træne pga. lav vægt eller lavt energiindtag - henvisning til klinisk diætist for at vurdere energi- og proteinindtag.
  • Hvis der pludselig opstår utilsigtet vægttab i løbet af træningsforløbet vurderet ved vægtskema.
  • Ved større utilsigtet vægttab (def. 10% over 3 måneder). Spørg ind til om tøjet passer, smager maden (smagsforandringer), borger oplever/har oplevet kvalme (kan indikere sult)?
  • Meget nedsat kostindtag (def. 50% af behov), spørg ind til om borger springer måltider over eller levner på tallerken.

1.4 Diætistens indsats

  • Diætist indkalder til individuel samtale, og vurderer om der er træningspotentiale på baggrund af screening og kostanamnese.
  • I kostanamnese vurderes bl.a. procentvis proteindækning ud fra beregnet behov og indtag.
  • Diætist kan udarbejde ernæringsplan, og borgeren kan påbegynde træning, når planen er opfyldt eller sideløbende med.

 

2.0 Anbefalinger terapeuterne kan videregive

2.1 Proteintilskud til borgere i ernæringsmæssig risiko 

  • Borger opfordres til at indtage proteintilskud i forbindelse med træning.
  • Borger informeres om, at fordi de har lavt BMI/vægttab/nedsat kostindtag vil proteintilskud være med til at give de bedste resultater af træningen.
  • Evt. en kort snak om, at ved insufficient kostindtag nedbrydes muskelmasse, og for at opnå det bedste resultat, er det hensigtsmæssigt med proteintilskud.
  • Udlever folder om Proteiner og træning.

3.0 Hvornår skader det mere end det gavner at træne?

  • Når borger er i energi- og proteinunderskud – dvs. får mindre end 75% af sit behov for energi og protein dækket.

3.1 Generelt relevant med proteintilskud - også til borgere der ikke er i ernæringsmæssig risiko

  • Terapeuter kan informere om, at for at opnå de bedste resultater, er det hensigtsmæssigt med proteiner i forbindelse med træning. Udlever evt. folder om proteiner og træning.

4.0 Ved borgere med nej til alle 3 screeningsspørgsmål 

  • Borger er ikke i ernæringsmæssig risiko
  • Ved tvivl kan det overvejes om det er relevant at udlevere vejeskema til selvmonitorering.

 

 

 

At opspore borgere i ernæringsmæssig risiko.

Klinisk diætist

Dokumenttype: Instruks
Gældende for: Næstved Sundhedscenter
Faglig målgruppe: Ergoterapeuter, Sundhedskonsulenter, Fysioterapeuter
Udarbejdet af: Mette Skousgård Lyngsfeldt
Godkendt af: Karina Holm Petersen
Faglig ansvarlig: Karina Holm Petersen
Godkendt: 2024-05-16 00:00:00
Gældende: 2024-04-11 00:00:00
Revisionsansvarlig: Karina Holm Petersen
Revision: 2026-04-11 00:00:00
Version: 1
Lovgrundlag: §140
Standarder:
Søgeord: KLINISK DIÆTIST, ERNÆRING, ERNÆRINGSSTATUS, ERNÆRINGSVURDERING, UNDERVÆGTIG, UTILSIGTET VÆGTTAB, DIÆTIST, ERNÆRINGSSCREENING, SCREENING, PROTEINDRIKKE