REHABILITERING - Rehabilitering -Medicindosering - NÆ
1.0 Målgruppe
Borgere, som skal afklares i forhold til behov for hjælp til at dosere sin medicin som foreskrevet.
Indsatserne visiteres til alle borgere, med mindre borger har kognitive udforinger eller massiv hjælp til alle andre gøremål.
2.0 Indsats
Sygepleje Pakke 2 visiteres i 4 uger og indeholder
- Opstart Medicindosering.
- Rehab – Medicindosering.
Herudover visiteres i 1 uge
- Funktionsafklaring – medicin
2.1 Opstart – medicindosering
Første besøg udføres af sygeplejerske i tilfælde af, der er behov for sygeplejefaglig vejledning i forhold til præparater, observation af virkning evt. bivirkninger, ajourføring af medicinkort samt bestilling af medicin mm. I indsatsen vurderes, hvor vidt borger er kandidat til videre rehabiliterende indsats.
2.2 Rehab – Medicindosering
Sygeplejerske/social og sundhedsassistent afprøver borgerens færdigheder ift. medicindosering og bestilling, inddrage borger/pårørende, afklare hjælpemidler, observere virkning og evt. bivirkning samt ajourføre medicinkort.
2.3 Funktionsafklaring – medicin
Udføres af ergoterapeut, som afklarer hvordan borger hidtil har håndteret det at skulle følge medicinsk behandling samt hvilke begrænsninger og ressourcer borger har for nuværende samt afklare hjælpemidler.
3.0 Arbejdsgang for visitator
Se flowdiagram i afsnit 4.2
3.1 Ukendt borger med hjælp til medicindosering:
Der visiteres følgende ydelser:
- Sygeplejepakke 1 visiteres i 1 uge for indsats Sygeplejefaglig udredning
- Funktionsafklaring – medicin visiteres i 1 uge
- Sygeplejepakke 2 visiteres i 4 uger
Hvis der vurderes behov for fortsat rehabilitering, kan der visiteres yderligere uger med sygeplejepakke 2 efter en konkret og individuel vurdering.
OBS: Hvis ikke borger allerede har æsker til medicindosering, er det muligt at udlåne æsker i forbindelse med oplæring.
3.2 Kendt borger med hjælp til medicindosering, hvor der vurderes rehabiliteringspotentiale
Ved behov for rehabiliterende indsats, afsluttes eksisterende pakke 9 til medicindosering og erstattes med to engangsindsatser:
- Sygeplejepakke 2 visiteres i 4 uger
- Funktionsafklaring – medicin visiteres i en uge, hvis der vurderes at være behov efter en konkret og individuel vurdering
4.0 Arbejdsgang for leverandør
Driftsplanlægger, sygeplejerske og ergoterapeut koordinerer i fællesskab planlægning af indsatserne omkring den rehabiliterende indsats.
4.1 Opstart – Medicindosering
- Hvis der ved Opstart – Medicindosering vurderes rehabiliteringspotentiale udføres fortsættes med en rehabiliterende indsats herunder Funktionsafklaring – medicin
- Hvis borger efter de første 4 uger ikke er selvhjulpen i medicindosering og der vurderes fortsat behov for rehabilitering, anmodes der om fortsat sygeplejepakke 2.
- Hvis borger ikke er kandidat til videre rehabiliterende indsats, skal sygeplejepakke 2 og Funktionsafklaring – medicin afsluttes.
Den fortsatte rehabiliterende indsats tilpasses individuelt. Ved behov kan ergoterapeut eller andet relevant fagpersonale varetage et eller flere af besøgene. Det er vigtigt, at borger selv byder ind med, hvordan medicinen bedst vil kunne doseres fremover. Eksempelvis kan det være en løsning for borgere kun at dosere til 1 dag eller 1 uge af gangen.
Ved behov inddrages familie eller anden pårørende.
4.2 Se flowdiagram
5.0 Borger uden rehabiliteringspotentiale i forhold til medicindosering
I Næstved Kommune anvendes princippet om mindst indgribende indsatser. Det vil sige, at borgeren tilbydes den indsats, der kræver mindst hjælp fra kommunen.
Derfor tilbydes borgeren uden rehabiliteringspotentiale i nævnte rækkefølge:
- Dosisdispensering
- TIM Pillerobot
- Dosering i en sygeplejeklinik
- Dosering ved social og sundhedsassistent eller sygeplejerske
Myndigheden kan vælge at ændre i rækkefølgen, hvis borgerens behov kræver dette.
5.1 Hjælpemidler
Eksempler på hjælpemidler der kan afprøves. Listen er ikke udtømmende.
- Redskab til at dele tabletter med delekærv.
- Redskab til at åbne medicin i blisterpakninger og andre typer indpakninger, som er vanskelige at åbne.
- Redskab til at åbne skruelåg.
- Dyb tallerken til at fange pillerne, når blisterpakkerne åbnes.
- Dækserviet / medicinmåtte til systematisk medicindosering.
- Andre relevante velfærdsteknologiske løsninger
6.0 Dokumentation
Udarbejdes som ved allerede kendte rehabiliteringsforløb.
At flest mulige borgere er selvhjulpne i at dosere sin medicin som ordineret.

