DØDSFALD - Rydning og opmagasinering af indbo efter afdød plejecenterbeboer
Ved et dødsfald på plejecenter, skal boligen hurtigst muligt ryddes og klargøres, så en ny beboer kan flytte.
Dødsboet er at betragte som ”tilhørende” skifteretten, indtil bo-behandlingen er afsluttet. Det betyder, at alle fuldmagter afdøde borger havde, bortfalder. Dette gælder også for de pårørende, som tidligere har disponeret på vegne af afdøde.
1.0 Pårørende står for rydning af boligen
De pårørende rydder afdødes bolig og opsiger selv lejemålet overfor boligselskabet. Hvis der ikke er pårørende se afsnit 2.0.
Teamleder:
- aflåser boligen. Adgang til boligen må kun ske efter aftale med teamlederen og skal altid foretages af 2 personer samtidig.
- sender et brev til pårørendes e-boks vedr. rydning af bolig (standardbrev ”Brev til pårørende vedr. rydning af bolig” anvendes).
- træffer aftale med pårørende eller ekstern part om tidspunkt for pakning.
- kopi af rydningserklæring, udfyldt af de pårørende, journaliseres på borgerens sag i Nexus.
Det anbefales, at nedpakning og anbringelse af dødsboeffekterne først sker efter begravelsen/bisættelsen.
De pårørende skal:
- inden rydning af boligen, udfylde og underskrive en rydningserklæring (blanket ”Rydningserklæring Næstved Kommune – pårørende”) og sende den til skifteretten.
- registrere indboet på rydningsblanketten. Indboet beskrives i overordnede vendinger.
Hvis de pårørende selv opbevarer sædvanligt indbo mv. (det skal opbevares separat og der må ikke disponeres over det), indtil sagen er færdigbehandlet hos skifteretten. De pårørende overtager ansvaret for indboet.
2.0 Plejecenter står for rydning og opmagasinering af indbo
Teamleder:
- oplyser til boligselskabet, at borgeren er død. Boligselskabet opsiger lejemålet over for skifteretten.
- aflåser boligen. Adgang til boligen må kun ske efter aftale med teamlederen og skal altid foretages af 2 personer samtidig.
- kopi af rydningserklæring journaliseres af plejecenteret på borgerens sag i Nexus.
Når ekstern part skal rydde boet, skal de udfylde rydningserklæring (blanket ”Rydningserklæring Næstved Kommune – ekstern part”) og sende den til skifteretten. Erklæringen underskrives af ekstern part. Ekstern part overtager ansvaret for indboet.
2.1 Kontakt til ekstern part
Teamleder kontakter et af følgende firmaer:
- Bennerman, www.bennerman.dk, tlf. 20 20 28 14
- De Raske Drenge, https://deraskedrenge.dk/, tlf. 53566000/22481977
Omkostninger til rydning og opmagasinering af ekstern part betales af boet.
Enten skal ekstern part sende regning til boet/bobestyreren, eller også skal de sende regning til plejehjemmet/driften, som efterfølgende viderefakturerer beløbet til boet.
3.0 Værdifuldt indbo
Hvis der i boet findes særligt værdifuldt indbo (kunstgenstande o. lign.), penge mv. skal det pakkes særskilt og registreres på rydningsblanketten. Sådanne effekter opbevares i åbent depot i en bank. Penge, bankbøger, værdipapirer, smykker, sølvtøj o. lign. skal også registreres på rydningsblanketten. Disse effekter opbevares også i depot i banken. Indbo, som opbevares i banken, udleveres mod forevisning af attest eller skrivelse fra skifteretten.
Den enkelte borgers bank anvendes ved depotopbevaring, hvis det er muligt.
4.0 Flyttesyn, rengør og istandsætter lejemålet
Regler om indkaldelse til fraflytningssyn bør overholdes.
Boligselskab afholder flyttesyn. Umiddelbart herefter skal lejligheden istandsættes.
Kommunen garanterer overfor boligafdelingen for betaling af istandsættelsesomkostninger, hvis arvingerne ikke vil godkende istandsættelsesudgifterne.
5.0 Skifteretten foretager registrering og vurdering af dødsbo
I de tilfælde, hvor skifteretten selv ønsker at foretage registrering og vurdering af et dødsbo, udsender skifteretten selv sine egne ansatte. I disse tilfælde skal medarbejderne fra skifteretten have adgang til depot i bank og stedet hvor pårørende eller ekstern part opbevarer indboet.
Formålet er hurtig genudlejning af plejeboliger efter dødsfald, samt forebygge unødig lang ventetid på indflytning.
Opbevaring af afdødes aktiver skal ifølge dødsboskifteloven ske på en betryggende måde, hvorfor disse retningslinjer også skal stille krav til dette. Loven stiller dog ikke nærmere krav om, hvordan opmagasineringen skal gennemføres.
Tilrettelæggelsen af opmagasineringen beror på en konkret vurdering fra gang til gang.
Opbevaring af afdødes aktiver skal ifølge dødsboskifteloven ske på en betryggende måde, hvorfor disse retningslinjer også skal stille krav til dette. Loven stiller dog ikke nærmere krav om, hvordan opmagasineringen skal gennemføres. Tilrettelæggelsen af opmagasineringen beror på en konkret vurdering fra gang til gang.
Opsigelsesfristen i plejeboliger er 1 måned.

