BEREDSKAB - Borger forlader hjemmet og formodes ikke at kunne finde hjem - NÆ

Fremgangsmåde

Alle medarbejdere har et særligt ansvar for at være opmærksomme på borgere, der ubemærket forlader deres bolig, og ikke kan finde hjem igen. 


1.0 Beskrivelse af borger i Nexus
Ved indflytning på plejecentre og hos borgere, der ikke kan finde tilbage til hjemmet, udarbejdes en handlingsanvisning “Hvis borger forlader hjemmet” i samarbejde med borger og pårørende. Krav til handlingsanvisningen ses pkt. 4.0 Journalføringspligt. 

Der indhentes samtykke til, at borgeren får taget et billede til Nexus. Samtykke gemmes i Nexus under breve og dokumenter. Placering af foto- følg punkt 9.0 i Nexusmanualen, Foto af borger.
 

2.0 Borger ses forlade sin bolig

  • Medarbejder følger efter borgeren og forsøger at skabe en god situation, så borgeren får lyst til at komme med tilbage fx. følges man ad på en gåtur.
  • Mobiltelefon medbringes, hvis der er behov for at tilkalde hjælp fra kollega eller teamleder
     

3.0 Borger har ubemærket forladt sin bolig

  • Tidspunktet for opdagelsen af at borger er væk noteres
  • Tjek Handlingsanvisning “Hvis borger forlader boligen” signalement, alder, GPS og eventuelt foto findes frem
  • Gennemgå området i og omkring boligen
  • Mobiltelefon medbringes, hvis der skal tilkaldes hjælp fra kollega eller teamleder. Husk at opgive nummeret til de involverede, så de kan ringe tilbage
  • Hvis det ikke lykkes at få kontakt til borger inden for ca. 10 min skal teamlederen kontaktes mhp om der skal ske en eftersøgning

3.1 Eftersøgning
Teamleder/bagvagt træffer aftaler om: 

  • Eftersøgning ved medarbejdere
  • Eftersøgning ved ude-kørende medarbejdere
  • Pårørende orienteres jf. aftaler i handleanvisning i Nexus: “Hvis borger forlader boligen”
  • Efter aftale med pårørende, kan borger eftersøges via facebook
  • Evt kontakt til skadestuen tlf. 1818 for at høre, om borger er blevet bragt ind

Ledelsen beslutter, i samråd med pårørende, hvornår der sker efterlysning ved Politiet. Politiet kontakter Taxa, busselskaber mm.

Distriktslederen kontaktes om natten, og hvis det ikke er muligt at få kontakt til bagvagten.  

3.2 Borger er fundet

  • Hvis en borger skal hentes i bil, kører 2 medarbejdere ud og henter borgeren i en af hjemmeplejens biler
  • Eftersøgningen afblæses og pårørende orienteres, samt alle involverede medarbejdere og instanser
     

4.0 Journalføring
Hvis borger har tendens til eller gentagende  gange forlader sin bolig dokumenteres nedenstående i Nexus.

4.1 Tilstande
Udfyldes med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder. Kognitive problemer udfyldes med relevante oplysninger ud fra borgerens behov for hjælp til at finde hjem.

4.2 Indsatsmål
Målet er, at medarbejderne kender til håndtering af borgerens vaner og behov.   

4.3 Handlingsanvisninger
Handlingsanvisning:  “Hvis borger forlader hjemmet” skal indeholde nedenstående oplysninger:

  • Konkrete aftaler, hvis borger forlader sin plejebolig,
  • Beskrivelse af steder som er betydningsfulde for borgeren, og som denne vil søge til se evt. borgerens “Livshistorie”
  • Plan for beskrivelse af borgers daglige beklædning
  • GPS-oplysninger
  • Signalement
  • Mv

4.4 Døgnrytmeplan 
Har borger tendens til at forlade hjemmet, noteres det i døgnrytmeplanen.

4.5 Observationsnotat
Hændelsesforløbet beskrives i et observationsnotat inklusiv tidspunkt for, hvornår borger har forladt boligen.  

At medarbejderen har kendskab til og er ansvarlig for at handle, når en borger forlader sin bolig, og ikke kan finde hjem, findes hurtigst muligt igen. 

Alle medarbejdere har et særligt ansvar for at være opmærksomme på borgere, der har forladt deres bolig.

Medarbejdere der opdager at en borger har forladt sin bolig, er ansvarlige for at i videregive oplysninger til kolleger og teamleder.

Teamleder er ansvarlig for understøtte eftersøgningen af borgeren

Dokumenttype: Instruks
Gældende for: Center for Sundhed og Ældre
Faglig målgruppe: Alle
Udarbejdet af: Instruksgruppen i CSA
Godkendt af: Ældreledelsen i CSA
Faglig ansvarlig: Instruksgruppen i CSA
Godkendt: 2024-10-14 00:00:00
Gældende:
Revisionsansvarlig:
Revision: 2026-08-19 00:00:00
Version: 2
Lovgrundlag:
Standarder:
Søgeord: FORLADER SIT HJEM, DEMENS, EFTERSØGNING, GPS, NÆ, FORLADE, DØRSØGENDE, HJEM, VÆK, BORGER VÆK