Hygiejne - Personlig værnemidler, anvendelse af handsker, plastforklæde, maske visir - NÆ
Anvendelse af handsker, plastforklæde, overtrækskittel, maske og visir/brille
1.0 Handsker
Reducerer i kombination med håndhygiejne risiko for kontaktsmitte.
1.1 Udgør en barriere mod krydsmitte ved at beskytte:
- Personalets hænder mod forurening med f.eks. blod, spyt, urin, afføring, sårsekreter
- Personalets mod kontakt med forurenede utensilier, tekstiler, overflader m.m.
- Borgere mod forurening fra personalet hænder
1.2 Brugen af handsker reducerer, men hindre ikke forurening af hænderne
- Kan forurenes og overføre mikroorganismer i samme grad som hænder
- Under brug af handsker, både sterile og usterile, sker der en opformering af hudens mikrobielle flora i det varme og fugtige miljø under handsken
- Handsker kan have mikroskopiske huller, så der sker forurening fra ydersiden af handsken til hænderne
- Der kan ske forurening af hænder og håndled når handsken tages af
1.3 Brugen af handsker
- Tages fra beholderen med rene tørre hænder
- Tages straks af efter endt procedure og kasseres
- Skiftes mellem rene og urene procedurer, også hos samme borger
- Skiftes hvis de perforer eller på anden måde går i stykker
- Må ikke vaskes eller desinficeres, er til engangsbrug
1.4 Aftagning af handsker
- Ydersiden af handsken er forurenet
- Tag fat i ydersiden af handsken med den ene hånd med handske på og træk af
- Behold den aftagne handske i den behandskede hånd
- Skub fingrene ind under handsken på den behandskede hånd og træk af
- Kasseres umiddelbart efter
- Udfør håndhygiejne umiddelbart efter aftagning, inden man går til næste opgave
1.5 Eksempler på situationer, hvor rene handsker altid skal anvendes
- Ved personlig pleje
- Ved håndtering af borgers udskillelser
- Ved hjælp til nedre toilette
- Ved bleskift, håndtering af kateter samt tømning af kateterpose
- Procedurer i borgers mundhule f.eks. tandbørstning, mundpleje, mundstimulation
- Ved sårbehandling og forbinding skift
- Ved rengøring af udstyr f.eks. gangstativ, kørestol
- Ved alle rengøringsopgaver, optørring af spild
- Ved alle desinfektionsopgaver
- Ved håndtering af urene tekstiler
- Ved håndtering af affald
- Håndtering af medicin
- Håndtering af IV væsker
1.6 Sterile handsker
Skal altid skal anvendes:
- Ved anlæggelse af urinvejskateter
- Ved Engangskaterisation, SIK (udføres af sundhedspersonale)
- Sårbehandling og forbindingsskift ved nogle sår typer
1.7 Handsker og fødevarer
Fødevarestyrelsen stiller ikke krav om at anvende handsker ved håndtering af fødevarer.
Der udføres altid håndvask inden håndtering af fødevarer. Håndesinfektion er ikke tilstrækkelig da Roskildesyge (Norovirus) ofte er fødevarebåren og håndesinfektion har i denne situation ikke tilstrækkelig effekt
Benyttes handsker skal de anvendes efter samme principper som ved brug i plejen, dvs.
- Der udføres håndvask før og efter brugen af handsker
- Handskerne skal være rene
- Tages fra beholder med rene tørre hænder
- Tages straks af efter endt opgave og kasseres
- Må ikke vaskes eller desinficeres
- Skiftes hvis de perforer eller på anden måde går i stykker
1.8 Valg af handsker
- Skal passe til karakteren af den procedure, der skal udføres og til den forventede varighed, f.eks. sterile handsker ved anlæggelse af kateter, Nitril handsker ved rengøring og desinfektion
- Der kan anvendes latex eller syntetiske handsker f.eks. Nitril, eller neopren
- Både latex og Nitril handsker kan anvendes ved alle pleje- og behandlingsopgaver
- Nitril handsker beskytter imod kemisk påvirkning og anvendes ved håndtering af medicin og alle rengørings- og desinfektions opgaver/procedurer
- Brug kun handsker til opgaver hvor handsker er påkrævet
- Husk at skifte handsker mellem rene og urene procedurerne, eller hvis de går i stykker
- Ved oplevelse af allergi kontakt din leder og/eller arbejdsmiljørepræsentant for henvisning til udredning af allergi
2.0 Engangsplastforklæde og engangsovertrækskittel med lange ærmer
Engangsplastforklæde enten med eller uden lange ærmer, samt en engangsovertrækskittel med lange ærmer, forhindre forurening af arbejdsdragten/arbejdstøjet ved:
- Pleje og behandling opgaver
- Rengøring og desinfektionsopgaver
- Forurening med organisk materiale
- Forurenede utensilier, tekstiler, overflader m.m.
- Ved ikke at blive vådt og dermed mere gentrængelig for mikroorganismer med øget risiko for smittespredning til andre borgere eller personale
- Yder god beskyttelse mod forurening af på maveregion og lommer, som kommer i tæt kontakt med borger og dennes omgivelser
- Beskytter borger mod forurening fra personalets arbejdsdragt/arbejdstøj
2.1 Plastforklæde
Findes i flere udgaver f.eks. uden ærmer, med lille ærme og med lange ærmer og tages direkte fra beholder/indpakning
Plastforklæde anvendes i forbindelse med følgende opgaver/ procedurer hvor der er risiko for forurening af arbejdsdragt/arbejdstøj ved:
- Risiko for forurening med organisk materiale f.eks. sårpleje, skift af sår
- Tætte plejeopgaver som sengebad, nedre toilettet, skift af ble, forflytninger
- Rengøring af bækken og urinkolber
- Rengørings opgaver som f.eks. rengøring af toiletter, badeværelse og omgivelser
- Håndtering af urene tekstiler, f.eks. håndtering af vasketøj og sengeredning
- Håndtering af fødevarer ( for medarbejdere i hjemmeplejen som anretter mad, er det en faglig vurdering om det er nødvendigt i det enkelte tilfælde)
- Risiko for forurening, sprøjt og stænk til armene, bør vælges plastforklæde eller væskeafvisende overtrækskittel med lange ærmer
2.2 Påtagning af plastforklæde
- Udfør håndhygiejne
- Tages direkte fra beholder med rene hænder
- Vær opmærksom på at det nederste af plastforklæde og bindebånd, ikke rører gulvet når det tages på
2.3 Aftagning af plastforklæde
- Forsiden på plastforklædet er forurenet
- Tag først handsker af og udfør håndhygiejne
- Tag derefter halsstroppen over hovedet eller riv stropperne fra hinanden, lad dem falde ned på forsiden af forklædet
- Løsne båndene på ryggen
- Plastforklædet krænges af, så indersiden kommer udad
- Hold plastforklædet væk fra kroppen og fold det sammen
- Vær opmærksom på ikke at berører den forurenede yderside
- Engangsplastforklædet kasseres straks efter brug
- Udfør håndhygiejne umiddelbart efter aftagning, inden man går til næste opgave
2.4 Overtrækskittel med lange ærmer
Findes i to udgaver:
Væskeafvisende overtrækskittel med lange ærmer:
- Ved risiko for forurening, sprøjt og stænk til armene, kan anvendes væskeafvisende overtrækskittel med lange ærmer
- Hos borgere med resistent mikroorganismer eller smitsom sygdom f.eks. Norovirus, Clostridium difficile, CPO, VRE, ESBL, MRSA (se retningslinje for de enkle mikroorganismer)
- Borgere som har diarré og/eller opkastnin
- Andre sygdomme der smitter via kontaktsmitte f.eks. fnat
Væsketæt overtrækskittel med lang ærmer(ofte belagt med plast på forside og på ærmer, føles meget ”plastagtig”):
- Ved våde procedurer hvor der er risiko for at arbejdsdragten kan blive våd f.eks. brusebadning af borger
- Skal anvendes ved risiko for våde procedurer f.eks. brusebad hos borgere med resistent mikroorganismer eller smitsom sygdom f.eks. Norovirus, Clostridium difficile, CPO, VRE, ESBL, MRSA (se retningslinje for de enkle mikroorganismer)
2.5 Påtagning af overtrækskittel med lange ærmer
- Udfør håndhygiejne
- Tages direkte fra beholder med rene hænder
- Fold den ud med strakt arm så den forbliver ren
- Vær opmærksom på at det nederste af plastforklæde og bindebånd, ikke rører gulvet når det tages på
- Åben kitlen tag først det ene ærme på, derefter det andet
- Luk bindebånd/velco i nakken
- Til slut bindes bindebåndet enten i siden, foran eller bag på
2.6 Aftagning af overtrækskittel med lange ærmer
- Forsiden på overtrækskitlen er forurenet
- Tag først handsker af og udfør håndhygiejne
- Frigør bindebånd/velcro ved hals og talje
- Kitlen krænges ned fra halsen, rulles ud over ærmerne og ned over maven
- Kitlen holdes ud fra kroppen og indersiden skal vende ud af ved sammenrulning
- Handsker og overtrækskittel kan evt. også aftages i én arbejdsgang
- Vær opmærksom på ikke at berører den forurenede yderside
- Overtrækskittel kasseres straks efter brug
- Der udføres håndhygiejne umiddelbart efter aftagning, inden man går til næste opgave
3.0 Engangs kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbrille
Maske, visir eller brille anvendes altid sammen, for at beskyttet både næse, mund og øjne mod stænk og sprøjt, mod organisk materiale, samt mod forurening fra dråber og aerosoler
3.1 Maske og visir/brille anvendes ved:
- Pleje/behandling af borgere med luftvejssygdomme, hoste/ ekspektoration
- Pleje af borgere med maveinfektioner og opkastning (f.eks. Roskildesyge)
- Sugning af borgere i luftvejene
- Lungeterapi
- Tandbørstning og mundpleje
- Mundstimulation af patienter ved genoptræning
- Skift/skylning af sår
- Ved tandbehandling
- Evt. ved anlæggelse af kateter
- Rengøringsopgaver hvor der er risiko for stænk og sprøjt
3.2 Valg af maske
- TYPE I maske: anvendes primært af borgere i særlige situationer for at mindske risikoen for smitte fra bæreren f.eks. i forbindelse med transport til undersøgelse
- TYPE II maske: anvendes primært af sundhedspersonale og forebygger smitte fra og til bæreren
- TYPE IIR-maske: Anvendes af sundhedspersonale. Beskytter på samme måde som TYPE II har desuden en væskebarriere, hvor der er behov for en væsketæt maske
- FFP2/FFP3 (åndedrætsværn): Anvendes af sundhedspersonale ved aerosolgenerende procedure og ved luftbåren smitte
3.3 Påtagning af maske
Masken skal tilpasses ansigtet når den tages på:
- Der udføres håndhygiejne
- Masken tages fra beholder
- Næseklemme bøjes let, og tilpasses næseryggen
- Masken vendes så den farvede side vendes ud af
- Lamellerne vendes nedad når masken tages på
- Tilpasses ansigtet og under hagen, skal slutte tæt til kinderne
- Skiftes hvis den bliver våd eller forurenet
3.4 Aftagning af maske
- Udfør håndhygiejne
- Med rene hænder løsnes elastikker eller bindebånd
- Undgå at røre ved maskens yderside
- Masken kasseres straks efter brug
- Udfør håndhygiejne umiddelbart efter aftagning, inden man går til næste opgave
3.5 Visir eller beskyttelsesbrille
Personlige briller udgør ikke tilstrækkelig beskyttelse.
Anvendes altid sammen med kirurgisk maske.
Findes flere typer og modeller, nogen er til engangs- andre til flergangsbrug. Følg producentens anvisninger
3.6 Påtagning af visir /brille
- Der udføres håndhygiejne før visir/brille tages på
- Tages direkte fra pakning/ ren opbevaring
- Tilpasses og anbringes så det dækker øjne og evt. personlige briller
Heldækkende ansigtsvisir (dækker fra pande til og med mund) kan være hensigtsmæssigt i nogle situationer ved demente eller høre hæmmede borgere
3.7 Aftagning af visir/brille
- Forsiden af visir eller brille er forurenet
- Udfør håndhygiejne
- Fjern visiret eller brillerne ved at berører ”de rene” stænger, eller velcrobånd rundt om hovedet
- Kasseres straks efter brug
- Håndhygiejne udføres umiddelbart efter aftagning, inden man går til næste opgave
- Genbrugsvisir/brille, rengøres efter producentens anvisninger, og placeres i ren plastpose eller beholder efter rengøring
- Der anvendes handsker ved rengøring og der udføres håndhygiejne efter brugen af handsker
4. Generelt om personlige værnemidler
4.1 Personlige værnemidler skal anvendes for at beskytte:
- Arbejdsdragt/uniformen eller arbejdstøj mod forurening
- Huden mod forurening
- Ansigtet mod stænk og sprøjt
- Personalet mod smitte samt at kunne videregive smitte
4.2 Personlige værnemidler omfatter:
- Handsker
- Engangsplastforklæde
- Engangsovertrækskittel med lange ærmer
- Maske
- Visir eller beskyttelsesbrille
4.3 Brug værnemidler korrekt
Værnemidler er ikke i sig selv nok til at forebygge smitte.
De skal bruges korrekt og i kombination med korrekt håndhygiejne samt de øvre grundlæggende infektionshygiejniske forholdsregler, ellers kan de give falsk tryghed og selv udgør en smitterisiko.
- Er personlige, til engnagsbrug (må ikke genanvendes) og må ikke deles med andre
- Skal anvendes ved urene procedure/opgaver
- Skal anvendes ved risiko for forurening med organisk materiale
- Skal anvendes ved procedure med risiko for stænk og sprøjt
- Skiftes mellem hver borger, samt mellem rene og urene opgaver hos samme borger
- Undgå at pille ved maske, visir eller brille, og dermed ansigt med forurenede handsker eller fingre
- Skift maske hvis den bliver våd eller forurenet
- Tag værnemidlerne af i korrekt rækkefølge og husk håndhygiejnen
- Værnemidler kasseres umiddelbart efter brug
- Husk altid håndhygiejne ved skift eller aftagning af værnemidler
Det anbefales, at man på egen arbejdsplads gennemgår aktuelle procedurer, så man i fællesskab afdækker rene/urene opgaver.
4.4 Håndtering og opbevaring af værnemidler:
- Skal være let tilgængelige
- Skal håndteres med rene hænder
- Skal opbevares rent i original emballage indtil brug i depot eller lukket skab
- Kan i mindre portioner opbevares i boks med låg, skuffer eller skabe
Primært at beskytte sundhedspersonalet mod smitte med mikroorganismer. Sekundært betyder korrekt anvendelse af værnemidler, at risikoen for videregivelse af smitte til borgere og omgivelser minimeres.
Principperne bygger på en risikovurdering og tilrettelæggelse af arbejdsgange, der tager hensyn til borgernes sikkerhed og medarbejdernes arbejdsmiljø
Ledelsen er ansvarlig for implementering af den infektionshygiejniske retningslinje samt at sikre nødvendig instruktion af alle personalegrupper.
Ledelsen er ligeledes ansvarlig for at de nødvendige hjælpemidler er til stede, for at retningslinjen kan følges
Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen.
Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler fremgår følgende:
- Det er arbejdsgivers ansvar at forsyne ansatte med egnede og effektive personlige værnemidler, instruerer i brugen af disse samt oplyse om risici, der er forbundet med at undlade at benytte de personlige værnemidler
- Arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at de personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning
- De ansatte har pligt til staks at benytte de personlige værnemidler ved arbejdets begyndelse og i hele dets udstrækning
Aerosolgenerende procedurer: Aerosoler er en blanding af mikroorganismer (f.eks. virus, bakterier) der er i luftvejssekret, som indeholder dråber af forskellig størrelse. Dannes i luftvejene ved host nys tale, sang, eller ved opkastning, sugeprocedurer, tandbehandling m.m. Der dannes også aerosoler ved forstøvning af vand
Håndhygiejne:Er en samlet betegnelse for de procedurer, der enten dræber eller reducerer den midlertidige flora samt evt. reducerer den blivende flora. Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion alene eller som håndvask efterfulgt af håndesinfektion, afhænger af om hænderne er synligt rene og tørre eller er synligt snavsede våde eller fugtige.
Krydssmitte:At en bakterie eller virus flyttes fra et sted til et andet
Mikrobielle flora: Er de mikroorganismer, der findes på hud og slimhinder og som omfatter bakterier, virus og svampe. Den mikrobielle flora kan opdeles i henholdsvis den transiente (midlertidige) og den residente (blivende/permanente) mikrobielle flora
Organisk materiale: Blod, puds, sekreter (spyt, sårsekreter, sekreter fra næse mund og svælg, kirtler nedre luftveje, mavetarmsystemer, kønsorganer) ekskreter (fæces, urin, opkast)
Rene hænder, håndled og underarme: Er den tilstand, der findes umiddelbart efter udført håndhygiejne, og som kun varer, indtil man igen har kontakt med potentielt forurenede genstande, omgivelser eller personer
Residente mikrobielle flora: Er den flora der findes dybt i hudens sprækker og fordybninger. Kaldes også den blivende eller permanente mikrobielle flora.
Sundhedspersonale: Er alt personale, der varetager opgaver i borgernære omgivelser og med personlig pleje, behandling, træning, transport og rengøring
Transiente/transitære mikrobielle flora: Er den flora som kan overføres via hænder og redskaber. Kaldes også den midlertidige eller variable mikrobielle flora.
Urene opgaver/procedure: En arbejdsopgave hvor der er stor risiko for forurening med organisk materiale, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Man kan selv blive forurenet eller der kan være risiko for at forurene andre eller omgivelser med måske sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Utensilier: Forbindinger, bækkener, instrumenter:
1. Vejledning om arbejdsdragt inden for Sundheds- og plejesektoren, Sundhedsstyrelsen 2011
2. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, for plejehjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m. Statens Seruminstitut, CEI, 1. udgave,2020
3. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne, Statens Seruminstitut, CEI, 2.1 udgave 2021
4. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i Sundhedssektoren, Statens Seruminstitut, CEI, 1 udgave 2017
5. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjerom supplerende forholdsregler ved infektioner og bæretilstande i sundhedssektoren, Statens Seruminstitut, CEI,5.1. udgave, 2019
6. SSI-hjemmeside https://www.ssi.dk/
7. Tværregionalt dokument fra Regionsjælland og Regions hovedstaden http://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=536817&q=H%C3%A5ndhygiejne
8.Arbejdstilsynet ”Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler” https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/brug-personlige-vaernemidler-1706-sam/
Værnemidler på og af i forbindelse med smitsom sygdom eller resistent mikoorganisme, tekst og billeder